Hvad siger du, når det er svært?
Åndedrættet kan dæmpe svære følelser her og nu, men uden gode relationer er det svært at komme ægte i mål. Med den nære familie, de nære venner – eller den professionelle støtte. Det er godt at trække vejret langsommere, men den følelsesmæssige forladthed kræver et andet menneskes blik.
Så hvad siger du, når din nærmeste har det svært?
Lad os sige, at din datter, søster, mor eller hustru fortæller dig, at hun burde nyde forårets ankomst, men at foråret får hende til at have det ad helvedes til. At fuglene synger, og alting spirer, giver hende mindre lyst til at være sammen.
Mange pårørende svarer noget i stil med: det kan jeg godt forstå, men tror du ikke, det hjælper, hvis du bare kommer lidt ud? Sidste gang gik du en tur med Lotte; måske har hun lyst til at gå en tur igen? Jeg hørte lærken synge i går. Og solen glimter i vandet.
Det kommer fra et kærlighedsfuldt sted, fra de bedste intentioner. Men måske er du blandt de mange pårørende, som ofte oplever, at det ikke rigtig virker?
Det kan der være flere grunde til. Men det er næsten altid et øjeblik af følelsesmæssig forladthed, når vi kommer til at møde svære følelser med et men – uanset om det er med negativt fortegn (tag dig sammen) eller med positivt fortegn (solen skinner). Selv det positive men kan få svære følelser til at eskalere.
Lad mig sige det tydeligt: det sker for stort set alle, jeg møder i mit rum. Det er forståeligt. Det er menneskeligt. Det er svært.
Kunsten er at møde den svære situation med det, som i fagjargonen hedder validering. Jeg har lyst til at kalde det noget mere jordnært. Lad os bare kalde det følelsesmæssig forståelse.
Og nu skriver jeg en vigtig sætning: følelsesmæssig forståelse opstår, når du bevæger dig fra men til fordi.
Start med at tage et par høretelefoner på, og forestil dig, at de kan høre, hvad din nærmeste faktisk føler, når hun fortæller om foråret. Måske bliver hun ked af det over foråret, fordi det ligesom er meningen, at man skal være sammen og glad? Og lige nu er hun ikke glad?
Den følelsesmæssige forståelse kræver to skridt.
Det første er et par høretelefoner, som lytter efter følelser. Er hun i virkeligheden ked af det? Bange? Skamfuld? Det er tre forskellige grundfølelser, som kræver lidt forskellige slags svar.
Det andet skridt er, at du bevæger dig fra men til fordi. At du åbent og ydmygt gætter på, hvad der egentlig ligger bag din nærmestes ord. Det åbner et andet landskab i relationen.
Måske er hun ked af det - fordi?
Måske er hun bange - fordi?
Måske føler hun sig forkert - fordi?
Et tip til validering af forkerthedsfølelse: det er en meget svær grundfølelse, som kræver at man træder lidt varsomt - brug gerne et eksempel fra dit eget liv, som viser, at du forstår, hvis du kan komme i tanke om noget.
Det skriver jeg et særskilt brev om snart.
Følelsesmæssig forståelse er avanceret omsorg. Det er vanskeligt for alle. Og for det meste er det kun vigtigt, når dine nære står i en svær situation. Men det kan faktisk være forbavsende rart for den pårørende selv, fordi følelsesmæssig forståelse også kan ændre opmærksomheden indadtil. Det kræver heller ikke enighed – kun forsøget på at forstå.
Den handlekraftige pårørende kan stadig gøre en fantastisk forskel. Men det er svært at handle klogt uden et fundament af følelsesmæssig forståelse. Det er mindre mystisk, end man skulle tro.