Mange pårørende ønsker konkrete redskaber, og det vigtigste redskab er evnen til at dæmpe svære følelser gennem kontakten ved at signalere følelsesmæssig forståelse (validering). Det er en evne, som kan trænes med evidensbaserede metoder.

Er du ked af det, bange eller vred? Føler du skyld eller skam? De forskellige grundfølelser har forskellige behov. Vreden vil fx et skridt tilbage, mens ked af det-heden vil have kontakt. At finde frem til dine primære følelser som pårørende er med til at fortælle dig, om du har brug for mere kontakt eller snarere en pause.

At være pårørende er en konfrontation med fx afmagten, tabet, ensomheden, valget og meningen med det hele. At flygte er uholdbart, men at det fylder alt er ligeså uholdbart. Vi giver et trygt rum til de spørgsmål, som fylder mere om natten end om dagen.

Men vi undersøger også de øjeblikke, hvor du er trygt forbundet med noget større, som får dig til at glemme det svære. Det kan være i naturen, kunsten, på arbejdet eller med en hobby. Den positive selvforglemmelse er en eksistentiel pause.

Moralsk stress opstår, når behandleren og den pårørendes idéer om den rigtige behandling ikke stemmer overens.

Det bedste værn mod moralsk stress er etisk modstandskraft: stemmen udadtil og tilgivelsen indadtil. Kan du tale roligt og tydeligt om den gode vej fremad ud fra dit dybe kendskab til patientens hverdag? Kan du tilgive dig selv, når du har gjort hvad du kan? Vi træner begge dele.

At gå på arbejde kan give den pårørende en tiltrængt følelse af mestring, mening og positiv selvforglemmelse - men det kan også være en belastende ensomhed, hvis din rolle som pårørende er et tabu på arbejdet. Vi undersøger, hvad dit arbejde betyder for dig.