Terapi for pårørende til psykisk sygdom
Jeg er psykoterapeut MPF, Ph.d. — og jeg tilbyder specialiseret 1:1-psykoterapi for dig, som er tæt på psykisk sygdom og misbrug. Det er også for dig, som stadig er pårørende, selvom du ikke længere er pårørende.
Hvorfor er det så hårdt at være pårørende?
At være tæt på psykisk sygdom er en øvelse i afmagt. Mange pårørende går rundt med en følelse af uklart tab, hvor det andet menneske er fysisk tilstede men psykologisk forandret. Det kan skabe en sorg, som er svær for omgivelserne at forstå.
Det er ikke kun noget, jeg har læst mig til
Jeg har selv over 35 års levet erfaring som nær pårørende til mennesker med psykisk og fysisk sygdom samt misbrug.
Jeg har flere års erfaring med pårørendesamtaler på psykiatrisk afdeling Odense-Svendborg.
Jævnligt leder jeg gruppeterapi for pårørende ved Bedre Psykiatri
For nyligt har jeg indgået et samarbejde om temamøder for pårørende i Din Sundhedsfaglige A-kasse.
En gang om måneden skriver jeg et nyt brev til pårørende.
Ved siden af min praksis er jeg stadig ansat på psykiatrisk afdeling i Svendborg, hvor jeg udvikler recovery-orienterede projekter og civile fællesskaber for brugere. Det betyder, at jeg også har et dybt kendskab til det system, som skal hjælpe din elskede.
-
Psykoterapien med pårørende starter med bevidstheden om det uklare tab. Vi arbejder med selvregulering, medfølelse og positiv selvforglemmelse. Og vi træner din evne til at signalere følelsesmæssig forståelse (validering).
-
Mange pårørende går rundt med en følelse af uklart tab, hvor det andet menneske er fysisk tilstede men psykologisk forandret. Det udløser en ensom sorg, fordi det uklare tab ikke har ritualer og fællesskab omkring sig. Uklarheden giver modsatrettede følelser - og en uforløst længsel efter klarhed. Inspireret af Pauline Boss’ banebrydende arbejde med uklart tab kan psykoterapien med pårørende gøre det muligt at være med uvisheden.
-
Det er svært at være pårørende, hvis dit eget nervesystem er ude af balance. Måske skal du have genskabt kontakten til de ting, som gør dig rolig — jeg kan også hjælpe dig med nogle korte åndedræts- eller visualiseringsøvelser, som du kan tage med videre i din hverdag.
-
Er du med et menneske, som taler grimt til sig selv? En venligere opmærksomhed på dig selv kan gøre dig til en følelsesmæssig rollemodel. Det kan også gøre det lettere at sætte grænser — vi har det jo med at stå op for et menneske vi holder af. Det gælder også dig selv.
-
Den svære situation er ligesom en spiseskefuld salt. Opløs den i kop vand, og vandet er udrikkeligt. Opløs den i en smuk skovsø, og du kan ikke smage salten. Den svære situation kan blive følelsesmæssigt mindre, når du oplever den positive selvforglemmelse i kontakten med fx naturen, kunsten, arbejdet eller en hobby. Vi undersøger de steder i dit liv, hvor det kan lykkes dig at glemme den svære situation for en stund.
-
Måske oplever du, at din elskede nogle gange reagerer negativt, når du prøver at holde fast i håbet? Det sker, fordi både det negative ’men’ (tag dig sammen) og det positive ’men’ (solen skinner) udløser følelsesmæssig forladthed. Løsningen hedder validering, og det er den pårørendes vigtigste redskab. Validering opstår, når du bruger din indføling til at gætte på, hvorfor det andet menneske har det svært – fra men til fordi. Det er en evne, som kan trænes med evidensbaserede metoder.
1:1-psykoterapi koster desværre nogle penge, men jeg tilbyder gratis for-samtale samt halv pris på første session, og jeg guider dig gerne videre til et andet eller billigere tilbud, hvis du ikke skal i psykoterapi hos mig.
Du kan altid ringe eller skrive på 4247 4494 - jeg vender typisk tilbage inden for en hverdag, hvis jeg ikke når telefonen. Du kan også skrive på martin@ledstrup-psykoterapi.dk .