Har du spørgsmål?
Jeg har brugt lang tid på at finde mit faglige ståsted, og jeg kan stadig komme i tvivl. Så husker jeg mig selv på, at forskningen er klar i mælet: det sikreste fingerpeg om et godt forløb er ikke den terapeutiske retning. Det er relationen mellem dig og mig. Har vi kemi? Er du tryg? Føler du dig forstået? Er vi enige om opgaven?
Overvej gerne, hvad du har brug for at spørge mig om — og hvordan det er vigtigt for dig at blive mødt, når du fortæller om dit liv. Du kan se vores første samtale som et tovejs-interview. Jeg spørger ind til din situation, og du kan spørge ind til mig — fra det praktiske til det faglige og etiske.
Her er nogle typiske spørgsmål.
-
Psykologen starter i den faglige viden og arbejder sig hen imod relationen. Psykoterapeuten starter i relationen og sin egen erfaring og arbejder sig hen mod den faglige viden. En dygtig behandler har altid begge dele med.
Psykologer og psykoterapeuter kan levere fremragende terapi, men udgangspunktet er forskelligt. En psykolog starter med at læse psykologi på universitetet i fem år og har tilegnet sig en solid videnskabelig forståelse. Nogle psykologer går selv i terapi, men det er ikke et krav.
En psykoterapeut MPF kombinerer sin uddannelse med et arbejdsliv og har ofte allerede en baggrund i det social- og sundhedsfaglige felt. Uddannelsen lægger stor vægt på håndværket, og det er umuligt at kalde sig psykoterapeut MPF uden omfattende egenterapi.
Jeg kender både psykologer og psykoterapeuter MPF, som jeg varmt kan anbefale i en svær tid. Begge to modtager jævnlig supervision fra en erfaren kollega, og begge to er forpligtet på etiske retningslinjer.
Så hvilket udgangspunkt er vigtigst for dig?
-
Alle kan kalde sig for psykoterapeut og revisor – men ikke statsautoriseret revisor og psykoterapeut MPF (medlem af dansk psykoterapeutforening).
Ligesom statsautoriseret revisor er psykoterapeut MPF en beskyttet titel. Den kræver jævnlig supervision plus en 4-årig godkendt uddannelse i kombination med uddannelse eller arbejdserfaring fra det social- og sundhedsfaglige felt.
Uanset hvilken psykoterapeut du vælger, vil jeg anbefale, at du vælger en MPF.
-
Eksistentiel terapi arbejder med evidensbaserede metoder til følelsesmæssig regulering og kontakt - men også med dit forhold til tabet, ensomheden, valget og meningen med det hele.
Vi kan arbejde her og nu med fx stress, angst og depression, men på et tidspunkt ender vi med nogle tidløse og enkle spørgsmål, som mange mennesker har bakset med før os - det kan være befriende og vigtigt at få øje på.
-
Gennemgående er jeg meget pragmatisk. Jeg synes det er en vigtig del af oplevelsen, at jeg bliver siddende og er til rådighed, selvom du har travlt - og vi kan sagtens tage en pause.
Jeg vil anbefale, at vi mødes en gang om ugen eller hver anden uge i begyndelsen, så vi kan finde hinanden og etablere en god alliance. Senere hen kan vi mødes mere sporadisk og betinget af dine behov.
Jeg sætter dog pris på, at du siger til, når du gerne vil videre, så vi kan runde forløbet ordentligt af.
-
Terapi er en god idé, når du mister kontakten til de ting, som er enkle og sande for dig. Forløbet bør slutte, når du har opnået den ønskede kontakt.
For nogle er 5-10 sessioner tilstrækkeligt, når du har brug for at lande en afgrænset situation. Andre vil arbejde med deres styrende selvbillede eller grundlæggende værdier. Den slags er udviklet langsomt over lang tid og kræver derfor også en mere langvarig psykoterapi.
-
Ved siden af min praksis arbejder jeg på psykiatrisk afdeling, og derfor kender jeg efterhånden de forskellige diagnoser temmelig godt. Men jeg ser klienter både med eller uden en diagnose.
Har du en diagnose kan det være, at du længes efter et terapeutisk rum, som handler om noget andet.
For så vidt vi undersøger diagnosen vil jeg interessere mig for de eksistentielle konsekvenser. Hvad betyder det for dit selvbillede og dine relationer - dit liv - at du har fx en ADHD-diagnose eller en diagnose inden for autismespektret?
-
Det er jeg vant til, og du skal være velkommen til at sige hej.
Jeg kan dog ikke vide, om du ønsker, at vores terapeutiske relation udelukkende er en sag mellem dig og mig. Derfor er den etiske retningslinje, at jeg ikke må opsøge dig i det offentlige rum - men du må omvendt gerne hilse på mig.
Jeg har det ganske uproblematisk med de hilsende såvel som de ikke-hilsende klienter.
-
Alle i Svendborg er mere eller mindre forbundne, og jeg har tavshedspligt.
Er du én af mine venner kan jeg selvfølgelig ikke tage dig i terapi.
Har vi mødt hinanden før tager vi en snak om, at vores relation fremadrettet er terapeutisk.
Andre spørger mig, om de kan være i min praksis, hvis de kender een af mine klienter. Det korte svar er ja - så længe du ikke har brug for at arbejde med jeres relation til hinanden. I så fald er der snarere brug for en relations- eller parterapi, hvor I begge to er i rummet.