Tænk på, hvad du ville sige, hvis din bedste ven stillede det samme spørgsmål?

Det er svært at være der på den længere bane for et andet menneske, hvis du ikke er der for dig selv. Det kommer alle til gavn, at du kan være pårørende fra et stærkt ståsted.

At arbejde i dybden med din situation gør dig også til en følelsesmæssig rollemodel.

Vi starter ganske enkelt lige dér, hvor din følsomhed bor i dag.

Vores forstand siger, at der er forskel på, om du er belastet af et arbejde eller en nær relation. Men nervesystemet reagerer bare.

At arbejde i dybden med dig selv går på tværs af de forskellige sammenhænge i dit liv.

Fordi du er menneske.

Fordi mistrivslen påvirker din trygge base, hvor du ellers skulle lade op.

Fordi omsorgen også er et arbejde.

Og måske fordi, du også har en fortid, som påvirker din rolle som pårørende i dag. Her kan psykoterapien for pårørende være en rigtig god idé.

Ja! Det vigtigste er, at du får fat i den primære følelse, som situationen udløser for dig. Det kan være svært, men i psykoterapien er det muligt.

Typisk har du brug for at sætte en grænse – eller bare en pause – hvis den primære følelse er vrede.

En psykoterapeut arbejder med oplevelsen af din situation på et eksistentielt niveau.

Symptomreduktion, ændret adfærd og tankemønstre er ikke i centrum, selvom det ofte er en sidegevinst. Det giver et mindre klinisk og mere intuitivt rum.

Vi kan se på færdigheder og psykoedukation, men det vigtigste er de fornemmelser, fortællinger, tilknytningsmønstre og idéer om det gode liv, som bor i din situation.

Samtidig arbejder vi med kontakten her og nu, når alliancen er tilstrækkelig tryg. Det kan fx være en vigtig indsigt i din rolle som pårørende, hvis du føler, at dine problemer er for små til at dele med mig.

Her kan du stadig få hjælp. Psykisk sygdom er mere tabuiseret end fysisk sygdom, men i virkeligheden er grænsen uklar. For de pårørende er de eksistentielle spørgsmål ikke så forskellige endda. Både demens, cancer og sklerose såvel som depression, angst og ADHD kan udløse spørgsmål om afmagt, grænser og tab. Alle pårørende kan lære noget af hinanden.

Nej. Du er velkommen som dig selv — uanset om du har en diagnose eller ej. Har du en diagnose, tager jeg den alvorligt, hvis det er en del af din oplevelse af dig selv og din situation.