Eksistentiel terapi arbejder med evidensbaserede metoder til følelsesmæssig regulering og kontakt - men også med dit forhold til tabet, ensomheden, valget og meningen med det hele.

Vi kan arbejde her og nu med fx stress, angst og depression, men på et tidspunkt ender vi med nogle tidløse og enkle spørgsmål, som mange mennesker har bakset med før os - det kan være befriende og vigtigt at få øje på.

Gennemgående er jeg meget pragmatisk. Jeg synes det er en vigtig del af oplevelsen, at jeg bliver siddende og er til rådighed, selvom du har travlt - og vi kan sagtens tage en pause.

Jeg vil anbefale, at vi mødes en gang om ugen eller hver anden uge i begyndelsen, så vi kan finde hinanden og etablere en god alliance. Senere hen kan vi mødes mere sporadisk og betinget af dine behov.

Jeg sætter dog pris på, at du siger til, når du gerne vil videre, så vi kan runde forløbet ordentligt af.

Terapi er en god idé, når du mister kontakten til de ting, som er enkle og sande for dig. Forløbet bør slutte, når du har opnået den ønskede kontakt.

For nogle er 5-10 sessioner tilstrækkeligt, når du har brug for at lande en afgrænset situation. Andre vil arbejde med deres styrende selvbillede eller grundlæggende værdier. Den slags er udviklet langsomt over lang tid og kræver derfor også en mere langvarig psykoterapi.

Ved siden af min praksis arbejder jeg på psykiatrisk afdeling, og derfor kender jeg efterhånden de forskellige diagnoser temmelig godt. Men jeg ser klienter både med eller uden en diagnose.

Har du en diagnose kan det være, at du længes efter et terapeutisk rum, som handler om noget andet.

For så vidt vi undersøger diagnosen vil jeg interessere mig for de eksistentielle konsekvenser. Hvad betyder det fx for dit selvbillede og dine relationer - dit liv - at du har fx en ADHD-diagnose eller en diagnose inden for autismespektret?

Det er jeg vant til, og du skal være velkommen til at sige hej.

Jeg kan dog ikke vide, om du ønsker, at vores terapeutiske relation udelukkende er en sag mellem dig og mig. Derfor er den etiske retningslinje, at jeg ikke må opsøge dig i det offentlige rum - men du må omvendt gerne hilse på mig.

Jeg har det ganske uproblematisk med de hilsende såvel som de ikke-hilsende klienter.

Alle i Svendborg er mere eller mindre forbundne, og jeg har tavshedspligt.

Er du én af mine venner kan jeg selvfølgelig ikke tage dig i terapi.

Har vi mødt hinanden før tager vi en snak om, at vores relation fremadrettet er terapeutisk.

Andre spørger mig, om de kan være i min praksis, hvis de kender een af mine klienter. Det korte svar er ja - så længe du ikke har brug for at arbejde med jeres relation til hinanden. I så fald er der snarere brug for en relations- eller parterapi, hvor I begge to er i rummet.